Om min vej til Trivselsøen

Mit navn er Christiane Østervig, og jeg er trivselsvejleder hos Trivselsøen. 

Igennem de sidste 14 år har jeg arbejdet som lærer. I løbet af årene blev jeg mere optaget af relationen ml lærer og elev samt de sociale fællesskaber end af det faglige. Det lod til at flere og flere børn havde svært ved at indgå i den almindelige undervisning, og de havde særlige behov for relation, vejledning og 1:1 motivation for at få det bedste udbytte af undervisningen og for at tro på egne evner. 

Mange børn i kompetencecentret, hvor jeg arbejdede, viste sig at have mere brug for en tro på sig selv, end alle de gode hæfter og specialundervisningsmaterialer, som jeg tryllede frem. De var ofte omgivet af uro og en del skældud eller misforståelse af deres intention.

Det førte mig videre til uddannelsen Certificeret børne-stressvejleder, hvor jeg fik redskaberne til for alvor at spotte mistrivsel og til at forstå tankerne omkring psykosomatik. 

Men der var stadigvæk en gruppe børn, som var usynlige. Børn der ikke var udadreagerende og som derfor først blev opdaget i anden omgang eller forholdsvist sent i skoleforløbet. Stille eksistenser, der kæmpede med bekymringer, ængstelige tanker og lavt selvværd. De usynlige børn blev interessante for mig, og når jeg gravede i deres historier, så opdagede jeg børn med en masse på hjerte og forældre, der virkelig gerne ville hjælpe deres børn. Men hvordan?

Det blev til uddannelsen Certificeret metakognitiv stresscoach. Den metakognitive tankegang tiltalte mig, og jeg begyndte at se hurtige resultater, når jeg arbejdede med bekymringstanker hos børn. Heldigvis arbejdede jeg på en skole, hvor jeg fik mulighed for at afprøve min viden i praksis. Jeg har ligeledes uddannet mig ressourceperson hos Skolestyrken og afprøvet det i min hverdag som lærer. Skolestyrken er et trivselsredskab til skolebrug, udviklet af Red Barnet, Børns vilkår og Mary Fonden.

Efter et kursus hos Kombu (Psykiatrifonden) blev jeg fagligt fyrtårn, og i hovedtræk vil det sige, at man er klædt på til at spotte børn med psykiske lidelser i hjemmet samt klædt på til at vejlede kollegaer til at håndtere familier, hvor man har mistanke om psykiske lidelser.

Det gav mig blod på tanden i forhold til at få nedbrudt de mange tabuer, der desværre findes i vores samfund omkring psykiske lidelser. Da vi først italesatte, at vi ønskede at nedbryde tabuerne, så kom der flere forældre til os med behov for hjælp, hvilket var en fantastisk tillid at få vist og grobund for et godt og konstruktivt samarbejde omkring deres børn.

Jeg fik mulighed for at begynde på uddannelsen til inklusionsvejleder, som gav mig en dybere forståelse for børnefællesskaber Jeg fik også indblik i arbejdet rundt omkring på de bornholmske folkeskoler og mødte en masse dygtige mennesker, der hver dag gør en forskel for børn. Desværre blev det også tydeligt efter tre år på en Bornholmsk folkeskole, hvor mange børn, der venter i et system på samtaler, udredninger og generel hjælp, som skolerne, pga. manglende ressourcer, desværre ikke har mulighed for at give børnene i skole og sfo-tiden.

Ideen om Trivselsøen opstod på baggrund af tanker om de mange børn, der                                                                                        ikke trives, og som ikke får den hjælp, de har behov for til tiden. Nu har de                                                                                      pårørende selv mulighed for at handle på deres børns vegne.